torsdag den 23. august 2012

Kerneboller uden mel


Jeg vil lige give jer opskriften på disse gode (og utrolig nemme) kerneboller.
Jeg har i den seneste tid lagt mærke til, at min maven ikke er så gode venner med hvidt brød. Jeg bliver ofte meget oppustet og får nogle gange ondt i maven. Det samme gælder mad med meget stivelse f.eks pasta.....og det er VIRKELIG øv.
Tror ikke jeg er allergiker, men jeg har det bare bedre med maven, når jeg undgår brød med mel.
MEN jeg er ikke fanatisk, jeg har ikke lagt min kost helt om OG hvis jeg er ude og spise, så spiser jeg hvad jeg får serveret.
Bare så I ikke undrer jer, når jeg i morgen poster en opskrift med kanelsnegle :))

Opskriften kommer her:

Kerneboller uden mel  (ca. 18 stk)

250 g solsikkekerner
100 g græskarkerner
100 g hørfrø
100 g sesamfrø
1/2 l vand
1 lille spsk salt
2 1/2 spsk HUSK loppefrøskaller (den grønne pakke)

Kom alle ingredienserne i en skål og rør dem godt sammen. Lad dejen hvile i 10 min og hæld den i muffinforme (helst i silikone for at holde på formen).
Bag bollerne ved 180 g i 60 min og lad dem køle af på en bagerist. Opbevar dem i en pose på køl. 

Nemmere bliver det vist ikke. Disse boller smager utrolig godt, noget nær en müslibar. Jeg har nydt dem som eftermiddagssnack til kaffen eller til madpakken. De er lidt skrøbelige, så man skal være lidt forsigtig, når man smører noget på dem.
God fornøjelse :)

6 kommentarer:

  1. Uhm de ser gode ud!

    Jeg kender det godt, jeg har slev skåret kraftigt ned på stivelse og kulhydrater, mest fordi min krop har svært ved at forbrænde det, men efter jeg er blevet gravid, så har min krop virkelig ikke kunne undvære det... men de skal da helt sikkert afprøves :) Kunne forestille mig lidt rosiner og andet tørret frugt kunne skubbe dem endnu mere i retningen af muslibar - mums...

    - Maj :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maj
      Jeg har netop afprøvet en anden opskrift med endnu flere ingredienser bl.a. abrikoser og figner...mmm. Den er endnu bedre og ja, endnu mere müslibar-agtig.
      Skal nok smide den op på bloggen :)

      Slet
  2. Kan man undlade HUSK? Det er nemlig ikke noget der findes i mit hjem og synes det er så forfærdelig dyrt :/

    SvarSlet
    Svar
    1. Tror (desværre) at HUSK er med til at binde kernerne sammen, da det samler sig når det bliver vådt. Synes da du skal prøve uden HUSK og se om det kan hænge sammen. Det er et forsøg værd :)

      Slet
  3. Perfekt opskrift til mig som er gluten allergiker. Tak for den ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så lidt, super at du kan bruge den :)

      Slet