torsdag den 19. juli 2012

Chokoladescones

I går aftens fik jeg spontant lyst til at bage. Den effekt har regnvejr altid på mig.
Så hvad laver man, når ikke har noget i huset og man ikke gider rende ned i supermarkedet?
Jeg gik på jagt i skabene og fandt ud af, at jeg lige havde nok i mit basislager, til at bage chokoladescones.
De gik godt i spænd med en kop kaffe og med mit "How I met your mother"-marathon.....awesome!! Skønt at have ferie :)

Chokoladescones 12 stk

450 g hvedemel
75 g smør
3 1/2 tsk bagepulver
50 g grofthakket chokolade
2 dl mælk
2 æg + 1 til pensling
1/2 tsk salt
4 spsk sukker 

Mel, hakket chokolade, bagepulver og sukker blandes i en skål.
Smørret smuldres ud i melblandingen. Herefter tilsættes æg og mælk. Dejen samles hurtigt med hænderne. Dejen skal være klistret, men den skal kunne rulles ud til en pølse. Brug evt mere mel hvis dejen er alt for klistret. Skær pølsen ud i 12 stykker, hver ca. 3 cm.
Lægges på en bageplade og pensles med æg. Bages ved 175 g i ca. 20 min, til de er lysebrune.

6 kommentarer:

  1. Chokoladescones er guf, jeg har også selv prøvet at bage dem på et tidspunkt, synes dog de er bedst samme dag som de er bagt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg troede faktisk, at de kunne holde sig en dag mere, men de var knastørre i dag. Så ja, de skal helt sikkert helst spises samme dag og gerne mens de er lune :)

      Slet
  2. Hvorfor har jeg aldrig de der jeg-har-lyst-til-at-bage øjeblikke :( Scones er jo så lækre :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan kun sige at jo mere jeg bager, jo mere har jeg lyst til det. Det er en slags afhængighed :) De her er super nemme, så du kan roligt gå i gang :)

      Slet
  3. Svar
    1. Jeg havde glemt hvor gode de er...de er total undervurderet :)Og så er de ekstra gode når de stadig er lune...mums!

      Slet