lørdag den 21. april 2012

Til kaffe hos Altura

I går var jeg på besøg hos Altura, som er Aarhus' ældste kaffebar. Så det var på tide, at jeg kiggede forbi :)

Altura, Graven 22, Aarhus C
Hos Altura rister de selv deres bønner. I følge hjemmesiden er kaffen det vigtigste og deres koncentration er her 100 % herpå. De serverer kun kaffe og så har du mulighed for at købe chokolade dertil. 
Fordi du ikke kan købe mad, må du gerne medbringe din egen mad og nyde den på cafeen. God ide :)
Altura har et utrolig godt ry og jeg er blevet anbefalet at komme forbi.


Indretningen er sparsom, men hyggeligt. Der var plads til at sidde ved de små borde eller ved de høje barstole med udkig mod gaden.
Jeg fik venlig og hurtig betjening. Kaffen var desværre ikke noget særligt, som jeg havde håbet. Jeg fik en cappuccino, men den var ikke så kraftig, som den er på f.eks. Sigfreds eller Street Coffee. Den var lidt mere til den bløde side. Jeg skulle nok have haft trippelshot :)

Cappuccino til 36 kr
Jeg havde hørt meget godt om Altura, så jeg forventede lidt mere kræsen for kaffen, når det er den, der er i højsædet. Den var ganske udmærket og til en fair pris, men ikke den der særlige kaffe oplevelse. 
Det væltede ind med kunder imens jeg var der, så populariteten var tydelig....måske jeg var uheldig eller havde for høje forventninger?
Min sidemand fik en iskaffe som jeg var pænt jaloux på...den så virkelig lækker ud! Mon ikke jeg skulle give Altura en chance mere og så prøve en anden kaffe...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar