søndag den 22. april 2012

Choko-mokkatærte med hvid choko-mokkacreme

Mums mums og av min mave.....Jeg forstår ikke og begrænse mig, når det kommer til lækre kager som den her...




Mine to yndlings ingredienser i en og samme kage. Kaffe og hvid chokolade :)
Desværre gik det ikke helt efter planen selvom jeg fulgte opskriften til punkt og prikke. 
Jeg havde en del uheld undervejs.  Bl.a. blev moccacremen ikke så luftig som jeg ville have. Jeg piskede og piske og til sidst skete det, at den blev grynet, i stedet for at blive luftig...åhh nej :(
Den kunne dog sagtens bruges, men konsistensen kunne have været bedre.
Uheld nr. 2:  Der var ikke nok chokoladeflan, så jeg lavede dobbelt portion i forhold til opskriften. Dette på trods af, at jeg brugte den rigtige størrelse tærteform.

Heldigvis endte kagen med at smage utrolig godt. Den er dog utrolig kraftig/fyldig i smagen, så (note to self) tag et lille stykke! 
En anden gang vil jeg også undlade at pynte med kaffebønner. Jeg synes, det var irriterende at de knaser sådan. Så hellere lys og mørk chokolade.

Opskriften har jeg fundet hos Mette Blomsterberg i "Politikkens bog om dessert"
Jeg skriver opskriften, som jeg lavede den og det afviger altså fra den originale. Skal nok skrive hvor....

Choko-mokkatærte til ca. 10-12 personer.  

Chokolademørdej 
250 g hvedemel
50 g kakao
100 g flormelis
150 g smør
1 æg

Alle ingredienser æltes sammen til en ensartet dej. Dejen stilles koldt mindst 1/2 time inden den rulles ud. 

Chokoladeflan (Det her er dobbelt portion i forhold til original opskriften)
1 dl sødmælk
90 stk kaffebønner (Ren Arabica)
120 g mørk chokolade, ca. 60 %
80 g smør
80 g sukker
3 æg
4 spsk hvedemel med top

Sødmælk og kaffebønner koges op i en gryde. Når den har kogt, så lad kaffemælken trække i 5 min.
Passér kaffemælken gennem en sigte. Chokoladen hakkes fint og smeltes forsigtigt sammen med smørret i en gryde. 
Æg og sukker piskes til en tyk æggesnaps. Vend forsigtigt chokoladesmør, æggesnaps og kaffemælk sammen. Sigt til sidst melet og vend det i dejen.

Hvid chokolade-mokkacreme
3 blade husblas
1/2 liter piskefløde
40 stk kaffebønner (ren Arabica)
300 g hvid chokolade 

Husblas lægges i blød i 1/2 liter vand i 1/2 time. Fløden og kaffebønnerne bringes i kog i en gryde. Lad kaffefløden stå og trække imens chokoladen hakkes fint. Kom derefter chokoladen i den stadig varme kaffefløde. Vrid husblassen fri for vand og tilsæt også den. 
Så snart chokoladen er smeltet, passeres cremen gennem en sigte. Stil cremen i køleskabet i min. 2 timer eller gerne til næste dag. 

Tærten
Tærteformen (26 cm i diameter, med løs bund) fores med den tyndt udrullede chokolademørdej. Dejen trykkes fast til kanter og bund. Fyld chokolade flan 3/4 op i den forede form. Bag tærten i ovnen ved 170 grader, til den giver efter ved let tryk - ca. 20 min. Afkøl tærten helt og befri den fra formen. Pisk den helt kolde hvide chokolade-mokkacreme luftig med en håndmixer...(det  havde jeg lidt problemer med). Kom cremen i en sprøjteposen med stjernetylle og fordel den på den afkølede bund. Drys med fint revet lys chokolade og finthakkede kaffebønner (eller mørk chokolade)
Tærten opbevares på køl indtil servering. Det er bedst helt kold. 

God fornøjelse med den :)

4 kommentarer: