mandag den 6. februar 2012

Anmeldelse af Kerastase produkter


For noget tid siden modtog jeg en pakke fra Hairpower med nogle hårprodukter fra Kerastase, som jeg skulle anmelde. Inden jeg modtog pakken, skulle jeg skrive et par ord om mit hår til frisørholdet på Hairpower. Så kunne de finde produkter som passer til netop mit hår. Jeg fik tilsendt fire produkter som jeg vil fortælle lidt om...

Det her er shampooen som skulle give mit hår fylde og gøre håret klar til efterfølgende hårkur/balsam.


Dette er en kur (som jeg anvendte som balsam) til brug efter shampooen. Virkningstiden er 2-3 min og derefter skal det skylles ud.


Jeg fik denne volumengivende crememaske som skal styrke hårets indre struktur og gøre det fyldigt og blødt. Jeg har brugt denne kur 2 gange om ugen, når håret har haft brug for ekstra pleje. Virkningstiden er 5 min inden den skylles ud.


Sidste produkt er denne Elixir som er et multi-produkt. Kan påføres inden hårvask, inden anvendelse af glattejern som en beskyttelse af håret. Kan også bruges som en afsluttende finish.


Udseene: Flot og praktisk emballage på alle fire produkter. Det er sådan nogle lækre produkter som pynter at have stående fremme på badeværelset.

Duft: God, mild parfumeret duft. Jeg er tilhænger af, at hårprodukter gerne må dufte af noget. Det dufter lige tilpas og bliver ikke på noget tidspunkt for overvældende. Elixir'en har en lidt skrappere duft end de øvrige produkter, men når den kommer i håret, bliver den lidt mere afdæmpet. 

Virkning: Når jeg har anvendt både shampoo og balsam sammen, så føles mit hår utrolig blødt. Meget nemt at rede igennem bagefter.
Når jeg har anvendt shampooen alene, filtrer mit hår, da den ikke har en blødgørende effekt. Så det er væsentlig at man bruger en kur/balsam bagefter, for at få det optimale ud af shampooen.  
Jeg har brugt Volume Crememask et par gange om ugen og den er virkelig også god. 
Efter noget tid (1-2 uger) kan jeg mærke at min hår er mere samlet frem for at være "flyvsk" og tørt. Jeg havde også problemer med, at mit hår var elektrisk og det er det heller ikke mere. Det er som om min hår er gennemfugtet og derfor nemmere at sætte og have med at gøre. 
Elixir Ultime er jeg blevet rigtig glad for, da det kan anvendes på mange forskellige måder. DOG skal det siges, at der skal bruges meget lidt fordi håret nemt kan se fedtet ud, hvis man bruger for meget af Elixiren i håret. Når først man har lært at dosere den, så er det et super godt all-around produkt.

Pris: Kerastase ligger i den dyre ende, men jeg må sige at der virkelig er en kvalitets forskel. Jeg er vant til at bruge produkter som "Tresemme" og "Franck Provost" som er udmærket produkter, men der er altså forskel. Jeg kan konkludere, at man får hvad man betaler for. 
Kerastase produkterne koster mellem 164 og 239 kr

Alt i alt: Det har været en fornøjelse at teste og og jeg er overrasket over hvor drøje i brug produkterne er. Jeg må "desværre" erkende at jeg er hooked og mine tidligere hårprodukter blegner ved siden af Kerastase. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar