mandag den 23. januar 2012

Verdens bedste brød

...eller er det??



I weekenden var det tid til kvalitets tid og det indebærer hjemmebag :-) Vi bagte dette grydebrød i vores RömerTopf. Der er blevet skrevet rigtig meget om de dersens grydebrød rundt omkring i blogland. Så det skulle vi selvfølgelig også prøve.
Jeg synes fremgangsmåde er super nem, dog kræver det lidt forberedelse men med et minimum af ingredienser.

Vi brugte denne her i stedet for en gryde...

Resultatet er et godt, lidt svampet brød med en super sprød skorpe, men jeg synes nu at der mangler lidt kerner og fuldkorn. Jeg har lidt svært ved at spise hvidt brød, synes det giver sådan en hul mavefornemmelse. Kæresten er helt vild med brødet, så vi er ikke helt enige.



Er der nogen af jer der ved om der findes en grov/fuldkorns version af dette brød?? 

Vi fulgte denne opskrift fra Go' morgendanmark.
625 g mel
2 tsk salt
5 dl vand
meget lidt gær, på størrelse med en ært

Hæld vandet i en stor skål, og rør gærklumpen ud i vandet ved at "nuldre" den imellem to fingre. Tilsæt saltet og melet. Bland det hele sammen med håndtaget af en grydeske, eller brug fingrene. Det skal ikke æltes fint, kun lige indtil melet er vådt. Lad dejen hæve i 12 timer ved normal stuetemperatur

Hæld dejen ud på et bord så forsigtigt, at du punkterer så få luftbobler som muligt.
Smør et fad med lidt olie og drys mel på. Kom dejkuglen op i fadet. Dæk evt til med lidt plastikfilm. Lad den hæve i to timer mere.
Kom en gryde på 3-5 liter ind i en 250 grader varm ovn. Lad gryden blive godt varm. Helst en halv time eller mere i ovnen, som i forvejen skal være varm.
Når dejen er færdig, og gryden er varm, så hæld dejen over i gryden, kom låget på og sæt den i ovnen.
Bag først brødet i 30 minutter ved 250 grader med låget på. Tag låget af og lad det bage i 15 minutter mere. Brødet skal være noget mere mørkt, når det er færdigt, end man er vant til med almindeligt franskbrød.
Det er vigtigt at lade det køle i mindst 20 minutter inden servering. Ellers er brødet klistret og smager ufærdigt.



4 kommentarer:

  1. Det ser godt nok lækkert ud! :-) Kan du ikke bare skifte lidt af melet ud med noget grovere og komme nogle kerner i? :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, det må jeg prøve næste gang. Synes brødet mangler noget gods :-)

      Slet
  2. Hej :)
    Du kan sagtens skifte 1/4 af det hvide mel ud med groft mel. Det eneste er, at det ikke bliver så luftigt, da det grove mel er tungere, men det smager stadig super dejligt. Hvis du kommer mere end 1/4 groft mel i, vil jeg tro, at der skal mere væske i :)
    Kh. Maria/madgladmad

    www.madgladmad.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maria
      Tak for tip. Det må jeg prøve :)

      Slet