lørdag den 16. marts 2013

Hindbærsnitter med hvid chokolade glasur




Jeg forsøgte mig i sidste weekend med hindbærsnitter. Det var første gang, jeg prøvede at lave hindbærsnitter og det drillede lidt men lykkedes i sidste ende og de smagte skøøønt! 
Alt er lavet fra bunden inkl. hindbærmarmeladen, så det er ekstra kræs. 
En af de rookie-mistakes jeg lavede var, at jeg rullede ikke mørdejen tynd nok og jeg kom for lidt hindbærmarmelade på, så den var en anelse tør.
De blev dog spist op af mine kollegaer og der var ikke rester til aftenvagten :)

Jeg kører stadig hvid chokolade tema pga af dette FUND, så derfor skulle disse snitter selvfølgelig have hvid chokolade glasur. 

Opskriften kommer her: (originalen er set her hos Gyldenbergs)

Hindbærsnitter med hvid chokolade glasur (ca. 15-18 stk)  

Hindbærmarmelade 
  • 375 g frosne hindbær
  • 180 g sukker
  • 2 spsk vand
  • lidt citronsaft
  • Korn + stang fra en halv vaniljestang (jeg fik brugt denne lækre vanilje
  • Evt. 1 spsk majsstivelse + 1 spsk varmt vand (blandes sammen) til jævning. 
Mørdej 
  • 500 g hvedemel
  • 50 g flormelis 
  • 300 g smør
  • 2 æggeblommer

Hvid chokoladeglasur
  • 150 g hvid chokolade 
  • 50 g smør
  • 300 g flormelis
  • ca. 7 spsk kogende vand 






Alle ingredienserne til hindbærmarmeladen koges op i ca. 10 min til det er en jævn marmelade. Jeg kan bedste lide, at der ikke er hele hindbær i, men det er en smagssag. Jeg synes massen var en smule tynd, så jeg jævnede med majsstivelse.  Marmeladen sættes på køl inden den smøres ud på mørdejen.


Mørdej

Alle ingredienserne røres sammen  på røremaskine. Jeg anvendte K-bladet. Det kan sagtens gøres ved håndkraft. Derefter samles massen i en kugle som pakkes ind i film og sættes i køleskabet i min. 1/2 time.


Når mørdejen har været på køl, deles den i to. Hver klump rulles ud på hver sin bageplade til en stor  rektangel, som deles i 2 lige store stykker.
Mørdejen bages ved 200 g i ca. 10-20 min, til den er gennembagt og gylden. 
Husk at hold øje med den. Min ene plade blev en smule brændt i hjørnet...dumme ovn.
Når pladerne er kølet af, smøres der marmelade ud på den ene af stykkerne. Den anden halvdel bruges som låg.

Hvid chokolade glasur


Smør og chokolade smeltes forsigtigt over vandbad. Når det er helt smeltet, tilsættes flormelis og der røres godt. Kogende vand tilsættes lidt efter lidt indtil det har en passende konsistens. Jeg kan godt lide at den er lidt tyk i det, da det er nemmere at arbejde med.


Snitterne samles og den hvide chokolade glasur smøres på. Hvis mørdejspladerne er knækket undervejs, så gør det ikke noget, fordi glasuren er med til at holde sammen på det hele. Jeg taler af erfaring :)
Pynt med krymmel, frysetørret hindbær eller hvad du lige har.


Velbekomme!

9 kommentarer:

  1. Mmh, det ser vildt lækkert ud og især med hvid chokolade på toppen :-).

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Jeg er også begejstret. Virkelig gode, men det kræver lidt træning at få samlet snitterne uden at de knækker :) Det gør jeg bedre næste gang..

      Slet
  2. Hej
    Jeg kiggede lige forbi, det er første gang jeg er på din side.
    Har startet min nye blog http://www.blondis.dk .. Som omhandler mode, livsstil & træning.
    Jeg håber selvfølgelig at du vil kigge forbi.
    Knus ♥

    http://WWW.BLONDIS.DK

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak fordi du kiggede forbi :) Jeg tager et smut forbi Blondis.dk...

      Slet
  3. De er godt nok lækre ud! De MÅ prøves :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det. Jeg bliver også lidt lækker sulten, når jeg ser billederne. Jeg kan varmt anbefale dem :)

      Slet
  4. Ej, hvor ser de bare lækre og fine ud (:

    - Kit

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Kit. De blev også nydt med velbehag :)

      Slet
  5. Jeg ledte sådan efter en god opskrift på hvid chokolade glasur, og din virker dejlig nem og det hele ser jo rigtig lækkert ud (:

    Jeg har dog et spørgsmål - stivner glasuren helt eller forbliver den en smule "fugtig"?

    SvarSlet