Dejlig sommerdessert. Frisk og lækker med en god smag af hyldeblomst og jordbær... |
.....og tilmed nem at lave. I like :) |
Valget faldt på Hyldeblomstfromage. Jeg har set den orginale opskriften hos Newyorkerbyheart og så har jeg ændret en lille smule i den.
Den kan virkelig anbefales. Super nem at lave og med en dejlig smag af sommer.....a.k.a. hyldeblomst og jordbær. Det vi ikke spiste i lørdags, blev brugt som tilbehør til en brownie som vi fik i går.
Det var også en rigtig lækker kombination.
Uha, skal vist ud og løbe en ekstra tur efter en weekend med mange søde sager...
Opskriften(som jeg lavede den) kommer her:
Hyldeblomstfromage med jordbær (4 portioner)
1 håndfuld mandler
3 blade husblas
2 pasteuriserede hele æg
50 g sukker
3 dl piskefløde
1 dl ufortyndet hyldeblomstsaft
2 spsk. citronsaft
Korn fra en hel vaniliestang
Pynt:
200 g friske jordbær eller bare hvad du har af friske bær
1 spsk. ufortyndet hyldeblomstsaft
Evt. lidt citronskal til pynt
RIst mandlerne i ovnen eller på en pande og stil dem til side til de skal bruges.
Kom æg, sukker og vaniliekorn i en skål og pisk det med en el-mikser, til det er tykt og luftigt. Kom husblasen i blød i koldt vand og lad det stå i 5 minutter. Pisk fløden til blødt skum. Varm ufortyndet hyldeblomst- og citronsaft op i en gryde, kom den udblødte husblas i og rør til det er opløst. Lad det køle en anelse af og tilsæt det så langsomt til æggeblandingen, mens der piskes. Vend fløden i tilsidst med lette tag og hæld i portionsglas eller i en stor skål. Stil på køl i mindst 3 timer, men kan også laves dagen før. Lige inden servering skæres jordbær i mindre stykker. Kom al frugten i en lille skål og tilsæt 1 spsk. ufortyndet saft, bland det godt. Fordel frugten over portionerne, drys med de hakkede ristede mandler, pynt evt med lidt citronskal. Så er retten klar til servering :)
Wow! Tak for tippet! Det lyder helt fantastisk!
SvarSletTak I.P, det var så lidt...bare sæt i gang :) Jeg lavede den på 40 min og så skal den så have ca. 3 timer på køl. SÅ er den klar :)
SletHvor lyder det bare lækkert og dejligt friskt. SÅ mangler vi bare sommeren :)
SvarSletJa, lige præcis :) Jeg har hørt rygter om 20 grader på fredag, så det kan være, det er lige om hjørnet. Ellers må du drømme dig tilbage til Rom, imens du nyder desserten :)
Slet