mandag den 21. maj 2012

Tunesiske kaffebrød

.....er navnet på disse lækre tørkager.

Sprøde kager med lækkert fyld af bl.a marcipan, smør, kakao og kaffe :)
Tunesiske kaffebrød er en mellemting mellem en kage og en småkage. Det er dog helt sikkert, at de går godt til en god kop kaffe. De her kunne nemt gå hen og blive mine absolutte yndlings tørkager...uhmm, de er gode og nemme at lave.
Opskriften kommer her:

Tunesiske kaffebrød (16 stk)

Dej:
2 æg
150 g koldt smør
75 g sukker
1 tsk vaniljepulver
1 tsk bagepulver
300 g mel

Fyld:
80 g smør
30 g sukker
2 spsk kakao
70 g marcipan
1 tsk instant kaffe (kan undlades, hvis du ikke bryder dig om kaffesmagen)

Æg til pensling og perlesukker til pynt.

Bland alle ingredienser til dejen og sæt dejen på køl ca. en halv time. Rør fyldet sammen.
Efter en halv time tages dejen ud og rulles til et kvadrat og der skæres 16 firkanter ud. 


Sæt en klat fyld på hver af dejstykkerne og fold dejen sammen. Pres evt kanterne sammen med en gaffel....


Pensl med æg og pynt med perlesukker. De bages ved 200 grader i ca. 12-15 min. De må gerne tage lidt farve, så de er ekstra sprøde når de køler af.

Så er der serveret! 

Mmm, de er vildt gode og vakte stor begejstring herhjemme :)

2 kommentarer:

  1. Nu spørger jeg om noget, som jeg har undret mig over tusind gange: hvad er Nescafe-pulver? Synes man skal bruge "kaffepulver" i rigtig mange opskrifter, men mit Nescafe (altså instant kaffe) består altså af noget, der er en del grovere end "pulver" :)
    Og ja, jeg spørger selvfølgelig fordi jeg rigtig godt kunne tænke mig at lave kagerne, de ser mega lækre ud ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bitten
      Ja, det er instant kaffe jeg har brugt. Det er grovere men når det bliver blandet med alle de andre ingredienser og bagt, så smelter det. Så no woories :)
      Godt du spørger...tror jeg ændrer det i opskriften, så der ikke er tvivl om hvad jeg mener.
      God fornøjelse med dem....de er sååå lækre :)

      Slet