onsdag den 4. januar 2012

Bogstafetten skal videre...skal DU være den næste læser?



Så fik jeg læst Christian W. Jensens bog "Beskytter" færdig. Bogen har nu været hos Newyorkerbyheart, Kaos i mit køkken, og Suburban Kitchen life og så hos mig.

Jeg har bestemt været underholdt, selvom den er meget anderledes end det jeg plejer at læse. Den minder mig om en rigtig god actionfilm, kogt ned til en god bog....Gennemført og spændende.
Jeg blev fanget af bogen fordi der er action og mystik, lige fra de første kapitler. Kapitlerne er temmelig korte, så man kan hele tiden overtales til at læse endnu en side...og endnu en side.
Jeg synes det var et begavet plot som langsomt afsløres for læseren.
Jeg kan kun glæde mig til læse Beskytter 2, som Christian er i fuld gang med at skrive.
Du kan læse et handlingsresume herunder: (Skrevet af Newyorkerbyheart...tak Birthe!)

Bogen handler om Angela, som er hjemme i Portland til hendes fars begravelse. Han er blevet slået ihjel i hans job som politimand. Angela er også selv i politiet og har været det i et ½ års tid. Den aften hun ankommer til hendes barndomsby, overfaldes hun af nogle mænd. Radioværten Roy Hawkins er på vej hjem og afværger overfaldet på hende, men bliver selv slået ned og må på sygehuset i et døgns tid.
Det viser sig dog at Angela’s far ikke “bare” er blevet slået ihjel, men blev myrdet og nu begynder Angela at rode i de samme ting, som fik hendes far myrdet. Roy Hawkins bliver kontaktet af nogle mennesker, der siger de kommer fra “Organisationen” og han bliver hyret til at blive Angela’s beskytter……….


Så nu skal vi til det....Hvem skal være det næste led i bogstafetten? Du kan tilmelde dig ved at skrive en kommentar i feltet herunder og jeg udtrækker næste led i stafetten Mandag d. 9 januar og sender herefter bogen til den heldige :-)

Reglerne for bogstafetten:  
1. Hvis du bliver udtrukket skal du linke tilbage til dette indlæg(- og bruge ovenstående billed), så andre kan se hvad reglerne er og hvad det hele går ud på.

2. Du kan desværre kun deltage, hvis du har en blog.

3. Du forpligter dig til at skrive om bogen når du har læst den (opret helst en etiket der hedder “bogstafet” – og så finder du den næste der skal deltage i bog stafetten.

4. Alle der deltager, får et link på min side under fanen “Bogstafet“, så det er VIGTIGT at du melder tilbage til mig om hvem du har sendt den videre til – TAK. Min mail er newyorkerbyheart@gmail.com.

5. Du betaler selv portoudgifterne til at sende bogen rundt.

6. Vær sød at behandle bogen pænt, idet det jo faktisk stadig er Christians bog. Betragt det som en du har lånt af en god ven og behandl den derefter.

7. Vær sød at skrive din autograf i bogen og din blogs adresse, så Christian kan se hvor den har været henne, når han engang får den tilbage.







5 kommentarer:

  1. Her fra ferien i Thailand og ikke megen bloglæseri gjorde Christian mig opmærksom på, at du nu er klar til at sende bogen videre. Jeg er klar til at læse den!

    SvarSlet
  2. Tak for din kommentar hos mig :o)
    Jeg er frisk på noget nyt, så hvorfor ikke en bogstafet.

    SvarSlet
  3. Bogen går videre til....da dadadaaaaa....Prinsesse Suh! Sender du mig ikke lige din adresse på mail:
    Joythoegersen@gmail.com...

    SvarSlet
  4. Til Henriette: Tak for interessen i bogstafetten. Du kan følge Prinsesse Suh's blog hvis du vil være den næste i bogstafetten...

    SvarSlet