mandag den 12. december 2011

Hvid chokolade/lakrids mandler (a la Summerbird) + julehygge

Så har julestemningen omsider indhentet mig. Jeg hører meget julemusik (tak Spotify), håber på der kommer sne og har konstant lyst til at bage et eller andet.
For første gang lavede jeg selv vores adventskrans på trods af at jeg ellers ikke er specielt kreativ.

Vores adventskrans
Pakkekalenderen hjælper også på julestemningen(tak svigermor!)
Vi fik også lavet hvid chokolade/lakrids mandler a la summerbird. Mums! Det er virkelig svært at få dem lavet UDEN at spise dem alle på samme tid. Hvis ikke du har prøvet at lave dem, så er det bare om at komme i gang. Bare pas på fordi de er meget vanedannende!

10 min efter dette billede blev taget, var de spist :-)

Hvid chokolade/lakrids mandler
200 g mandler
80 g hvid chokolade
Lakridsrodspulver

Mandlerne ristes i ovnen i ca. 7 min ved 180 grader. Chokoladen smeltes over vandbad og mandlerne kommes i når chokoladen er smeltet. Mandlerne tages op en efter en med en gaffel og de lægges på en plade med bagepapir til afkøling. Når de er let afkølet, vendes de i rigeligt lakridsrods pulver.
Herefter kommes de i en si, så det overskuende pulver bliver siet fra.
Det gør ikke noget at de ukurante og ikke er "perfekt" overtrukket med chokolade som dem man køber. Jeg synes bare det ser dekorativt ud. Jeg valgte at bruge økologisk lakridsrodspulver fra Urtekram men man kan også bruge alm. lakridspulver fra eksempelvis Johan Bülow som vist skulle smage mere som det Summerbird bruger.

5 kommentarer:

  1. Mmmmh de mandler skal da vist prøves nu her når al juleræset er overstået og der igen er tid til lidt nye projekter i køkkenet! :)

    SvarSlet
  2. Mmhh... Elsker de mandler fra Summerbird, men det er en dyr last:) Må bestemt prøve din gode opskrift

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tante Grøn....velkommen til bloggen :-)
      De er nemlig super gode og et hit hver gang. Dem må du prøve at lave...

      Slet
  3. Den her opskrift skal jeg VIRKELIG afprøve til jul i år :) Jeg elsker sådan nogle mandler :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvorfor vente til jul?? De er helt igennem fantastiske! Evt som snack til en fødselsdag eller som værtindegave. Men du må være forberedt på at du bliver afhængig :)

      Slet