onsdag den 29. februar 2012

Hele tre pakker....

hentede jeg på posthuset i dag. 


Glæder mig til at se, om det jeg har bestilt, passer til mig og om det kan bruges.
Hvis jeg får tid, så skal jeg nok tage billeder af de skønne ting. 
Jeg er ked af at mit indlæg om London lader vente på sig, men jeg har lange dage nætter på arbejde i denne uge, så har ikke det store overskud. Jeg lover at det kommer! 
Kan I have en god aften! Jeg vil sove et par timer inden jeg skal i nattevagt...zzzz.

tirsdag den 28. februar 2012

Nyt nørderi

Så kom jeg med på Pinterest-bølgen.


Selvom jeg prøver at begrænse mit internet nørderi, så finder jeg altid et eller nyt jeg kan hygge mig med....ihh altså!
Hvad kan man så bruge Pinterest til?
Det er et socialt netværk, som er en slags virtuel opslagstavle. 
Når man finder billeder af ting på nettet, som man finder interessant, så kan man "pinne" det og så kommer det op på ens personlige opslagstavle. 

Eksempel på hvordan en opslagstavle kan se ud...
Under billedet kan man skrive lidt tekst og der bliver gennem billedet automatisk linket til det sted, hvor du har fundet billedet.
Man kan også lave lister fx. "steder jeg gerne vil se" "Ting jeg ønsker mig" osv.  Man kan sige at Pinterest er en mini-blog :)
På Pinterest deler man sine interesser med andre bruger af sitet og man kan følge andre bruger. Der er mulighed for at "like" opslag og kommentere på de andres pins. 
Jeg synes det lyder spændende, men jeg er lige kommet i gang, så det tager noget tid før jeg er helt inde i det. 

Er der nogen af jer andre der bruger Pinterest? 


mandag den 27. februar 2012

Inden hverdagen begynder igen....

...nyder jeg de sidste timer med hjemmelavet cafe latte og lidt læsestof.
Så er der selvfølgelig også alt det praktiske opvask, tøjvask osv meeeeen det må lige vente lidt.
Åhh det er godt at være hjemme igen og få lidt styr på tilværelsen.


Hvad står jeres dag på?

søndag den 26. februar 2012

Sikke en uge....

og hvor jeg er lykkelig, træt og fattig :-)
Det har været en uge propfyldt med dejlige oplevelser. Jeg føler næsten ikke jeg har haft tid til at fordøje det hele. Min fødselsdag, London, nieces fødselsdag med hele familien lørdag og barnedåb i dag. Jeg har stadig ikke fået pakket ud. 
Dog har det alt sammen været utrolig gode oplevelser som jeg kan leve højt på længe. Jeg laver et længere indlæg snarest. 
Jeg har så mange ting jeg skal vise/fortælle jer. Alt hvad jeg har købt, det Olympiske stadion som vi (helt tilfældigt!) boede lige ved siden af, Europas største shopping center og måske verdens bedste kaffebar!? 
Men indtil videre, får I et billede af et "barn" i en slik butik( bogstaveligt talt).....


Godnat alle sammen!

tirsdag den 21. februar 2012

Tæller ned til London + fødselsdagsgaver...

NU sker det snart at kæresten og jeg tager til London for at slappe af, drikke kaffe og shoppe....altså hvis jeg må bestemme det hele. Det bliver skønt med et par fridage.
Indtil da vil jeg lige vise jer nogle af de fødselsdagsgaver jeg har været så heldig og få....


Hele 4 kontrast krus fra Royal Copenhagen....

De sidste farver til samlingen...
En god bog...

En ny mascara fra Clarins....


Ynglings skrubbemaske fra Origins...

'Modern Friction' hedder den..


Bodyoil fra Biotherm....

Den dufter dejligt af sommer....
Disse lækre sneakers....

Billedet er fra Bianco.dk

En god håndcreme....
Godt til mine vintertørrehænder...

og ansigtsmasker og fodbadesalt fra Badeanstalten...






Nogle virkelig gode gaver som alle kan tages i brug med det samme. Jeg er en heldig, heldig pige!
Mht. London....nogle gode råd til oplevelser/steder jeg SKAL se? Tips og tricks modtages meget gerne :-)


søndag den 19. februar 2012

Til kaffe hos Street Coffee

Coffee art!
Jeg synes det er dejligt, at der efterhånden er rigtig mange gode kaffesteder i Aarhus. Her i foråret åbner der faktisk en ny kaffebar hver måned! Street Coffee er ingen undtagelse. 
D. 11 februar åbnede Street Coffee endnu en kaffebar i Vestergade, Aarhus C. Heldigvis lige i mit nabolag. Jeg har tidligere omtalt Street Coffee (Læs mere her) og vil i dette indlæg kun fortælle om den nye kaffebar. 
Da jeg kommer ind, bliver jeg budt velkommen af en venlig barista. Det er en lille, men super fin kaffebar. Stemningen er intim, hyggelig og Coldplay's musik (på venyl...ekstra hygge) i baggrunden.
Bord, bænke og hylderne er af træ og sammen med starinlys, skaber det en hyggelig og varm stemning. Jeg føler mig godt tilpas her....

 Siddeplads i hjørnet...fint med en anderledes siddeplads...

Indretningen er enkel og de har formået at få mest mulige siddepladser ud af de få kvadratmeter.
Jeg bestiller en stor cafe latte og betjeningen er venlig og effektiv.
Der findes mange varianter af kaffe samt chai-the. De har mælk i flere varianter: Sød, let, mini, soya og ligeledes sirup til at søde kaffen. 

Man kan købe de lækre kaffebønner med hjem....

Jeg har nu været forbi Street Coffee to gange og har smagt både cappucino og latte. De er begge to utrolig gode og ikke noget at sætte fingeren på. Lige tilpas stærk og varm. Selv da jeg fik en stor, smagte den stadig meget af espresso og ikke bare af varm mælk med et hint af kaffe. 

Siddepladser ud mod Vestergade, fine Hay-barstole...
For at jeg er glad, skal kaffen være varm, god og serveres hurtigt. Street Coffee havde intet problem med nogle af disse parametre. Som et (STORT) ekstra plus er kaffen hos Street Coffee meget billig, når man sammenligner med andre kaffe steder. 27 kr for en lille og 32 kr for en stor (cafe latte). 

Stor cafe latte, man får meget for pengene....
Og så fik jeg den serveret med et smil og et "ha en god weekend". Så kan jeg ikke forlange mere. 
Den eneste ulempe er, at der ikke er flere siddepladser, men hvem savner det, når man får utrolig god kaffe til billige penge? Så kan jeg godt stå op :-)

onsdag den 15. februar 2012

Fødselsdagsforberedelser


Cookies med chokolade og hasselnødder....

Chokolade mandler med lys og hvid chokolade....

På fredag får jeg besøg af nogle søde veninder til en gang fødselsdagskaffe og der skal lidt bageværk til. I dag gik jeg så småt i gang med at forberede lidt.  Der blev lavet chokolademandler og cookies. 
Det har jo været helt fantastisk solskinsvejr i dag, så jeg har haft overraskende meget energi i dag. 
Jeg har også været på besøg hos Street Coffee og der følger et indlæg snarest...
Her kommer opskriften på cookies. De er super nemme at lave og smager skønt.

Cookies (ca. 18 stk)
125 g smør 
150 g mælkechokolade
100 g hasselnødder
180 g hvedemel
1/2 tsk bagepulver
1 tsk vaniliesukker
135 g sukker
1 æg 
1/4 tsk salt

Hak chokolade og nødder groft og hæl det i en skål. Mel og bagepulver hældes i samme skål. 
Rør smør, sukker og vaniliesukker sammen. Det er nemmest med hånden. Tilsæt æg og salt og rør godt sammen. Bland chokolade, hasselnødder, mel og bagepulver i skålen og rør hurtigt sammen.
Placer klumper af dejen på en bageplade med god afstand imellem dem, da de flyder ud ved bagning.
Tryk dem lidt flade inden bagning. De bages ved 180 g (varmluft)i 8-10 min, til kanten er lysebrun.
(Opskriften er fra Tøsekogebogen)

Nå, jeg vil se om jeg kan sove et par timer inden endnu en nattevagt kalder.
God aften til jer :-)



mandag den 13. februar 2012

Og vinderne er....

Alle lodderne ned i skålen...


Og jeg trækker lod på gammeldags manér....


 Den første vinder af et gavekort på 100 kr til Hairpower samt en Dust it fra Osis er.....
Tillykke Anne Marie!

 Den anden vinder af et gavekort er.....

Også tillykke til Sofie

 Og den sidste vinder af et gavekort er.....

Tillykke til Louise der er bag bloggen Lullumut!


 Stort tillykke til jer alle :-) Jeg har sendt jer en mail.

onsdag den 8. februar 2012

Nye forsyninger....



Eftersom jeg holder (endnu) en fødselsdag i weekenden, skal der kaffe til det store kagebord.
Jeg var nede i Hans & Grethe og finde to lækre varianter.
Den grønne er Mocca Gourmet, som er særlig god til stempelkande. Meget fyldig og krydret smag.
Den i guld er fransk espresso. Denne espresso er rigtig god og har sådan et hint af karamel i smagen. Me like!
Jeg synes det er en fornøjelse at komme hos Hans & Grethe, da personalet tager sig god tid til at vejlede og fortælle om deres kaffe og the-blends. Det er virkelig svært, at komme hjem kun med EN ting, da der altid er noget andet der frister...

Hvor køber I jeres kaffe?

P.s Husk min Give away! Jeg lukker konkurrencen på søndag kl. 18.00




tirsdag den 7. februar 2012

Min første GIVE-AWAY! Se her....

Jeg udlover 3 stk gavekort 'a 100 kr til Hairpower.dk. Den første vinder jeg udtrækker, får også denne 'Dust It' med oveni. 


Det eneste du skal gøre er, at blive fast læser af denne blog.

Det gør du ved at klikke på bjælken til højre på siden, hvor der står "Tilmeld dig dette websted".
Det er via. Google Friend Connect.

Du kan også blive fast læser på bloggen via Bloglovin' her.

Du kan få endnu et lod i konkurrencen ved at synes godt om min Facebook-side her.

Til sidst skal du smide en kommentar her ved indlægget med dit navn, email og skriv hvilke af tingene du har gjort. Jeg trækker lod blandt alle der tilmelder sig...

Held og lykke!!



mandag den 6. februar 2012

Anmeldelse af Kerastase produkter


For noget tid siden modtog jeg en pakke fra Hairpower med nogle hårprodukter fra Kerastase, som jeg skulle anmelde. Inden jeg modtog pakken, skulle jeg skrive et par ord om mit hår til frisørholdet på Hairpower. Så kunne de finde produkter som passer til netop mit hår. Jeg fik tilsendt fire produkter som jeg vil fortælle lidt om...

Det her er shampooen som skulle give mit hår fylde og gøre håret klar til efterfølgende hårkur/balsam.


Dette er en kur (som jeg anvendte som balsam) til brug efter shampooen. Virkningstiden er 2-3 min og derefter skal det skylles ud.


Jeg fik denne volumengivende crememaske som skal styrke hårets indre struktur og gøre det fyldigt og blødt. Jeg har brugt denne kur 2 gange om ugen, når håret har haft brug for ekstra pleje. Virkningstiden er 5 min inden den skylles ud.


Sidste produkt er denne Elixir som er et multi-produkt. Kan påføres inden hårvask, inden anvendelse af glattejern som en beskyttelse af håret. Kan også bruges som en afsluttende finish.


Udseene: Flot og praktisk emballage på alle fire produkter. Det er sådan nogle lækre produkter som pynter at have stående fremme på badeværelset.

Duft: God, mild parfumeret duft. Jeg er tilhænger af, at hårprodukter gerne må dufte af noget. Det dufter lige tilpas og bliver ikke på noget tidspunkt for overvældende. Elixir'en har en lidt skrappere duft end de øvrige produkter, men når den kommer i håret, bliver den lidt mere afdæmpet. 

Virkning: Når jeg har anvendt både shampoo og balsam sammen, så føles mit hår utrolig blødt. Meget nemt at rede igennem bagefter.
Når jeg har anvendt shampooen alene, filtrer mit hår, da den ikke har en blødgørende effekt. Så det er væsentlig at man bruger en kur/balsam bagefter, for at få det optimale ud af shampooen.  
Jeg har brugt Volume Crememask et par gange om ugen og den er virkelig også god. 
Efter noget tid (1-2 uger) kan jeg mærke at min hår er mere samlet frem for at være "flyvsk" og tørt. Jeg havde også problemer med, at mit hår var elektrisk og det er det heller ikke mere. Det er som om min hår er gennemfugtet og derfor nemmere at sætte og have med at gøre. 
Elixir Ultime er jeg blevet rigtig glad for, da det kan anvendes på mange forskellige måder. DOG skal det siges, at der skal bruges meget lidt fordi håret nemt kan se fedtet ud, hvis man bruger for meget af Elixiren i håret. Når først man har lært at dosere den, så er det et super godt all-around produkt.

Pris: Kerastase ligger i den dyre ende, men jeg må sige at der virkelig er en kvalitets forskel. Jeg er vant til at bruge produkter som "Tresemme" og "Franck Provost" som er udmærket produkter, men der er altså forskel. Jeg kan konkludere, at man får hvad man betaler for. 
Kerastase produkterne koster mellem 164 og 239 kr

Alt i alt: Det har været en fornøjelse at teste og og jeg er overrasket over hvor drøje i brug produkterne er. Jeg må "desværre" erkende at jeg er hooked og mine tidligere hårprodukter blegner ved siden af Kerastase. 




torsdag den 2. februar 2012

To-go kopper + Facebook.....

10 stk til 30 kr i Brugsen
I dag fandt jeg disse to-go kopper i Brugsen. Synes det er lidt nemmere med pap-krus når man skal have kaffe med. Dem kan man smide ud, frem for at have den tomme og beskidte to-go kop i tasken. Så skal jeg heller ikke vaske den op :-)
Noget helt andet....



I går kom bloggen på Facebook. I kan følge siden ved trykke her. På Facebook-siden vil der være opdateringer, når der kommer nye indlæg.  Jeg vil også lave andre opdateringer m.m, som ikke er at finde på bloggen. Håber I vil følge med derinde.
Rigtig god dag til jer alle !

onsdag den 1. februar 2012

Den "glemte" nytårsmenu....

SÅ fandt jeg billederne fra nytårsaften. De har været fanget inde i mit kamera, men nu fandt jeg dem endelig frem.
Vi fik helt fantastisk mad, som jeg desværre ikke kan tage (hele) æren for.
Det var nogen af vores venner som havde lavet forretterne og hovedretten. Vi havde dessert med som var Manhatten style Cheesecake, dog med hindbærculis ovenpå frem for jordbær. Billede og opskrift ses her.  Jeg glemte desværre at tage billeder af den på selve dagen.
Jeg lader billederne tale for sig selv.....

Forret nr. 1 (Kammusling)

Forret nr. 2 (Havtaskekæber)

Forret nr. 3 (Tunbøf)

Hovedretten (oksesteg m. svampesauce og kartofler a la pommes anna)

Orv, jeg bliver sulten nu igen......