lørdag den 24. november 2012

Choko-daddelkugler med lakrids






 Jeg lavede i går denne lækre snack og de er uden smør og tilsat sukker.
De får deres sukker/sødme fra de tørrede frugter og så er der anvendt en smule kokosolie som fedtstof.
Herhjemme er de et stort hit, selv hos kæresten som ellers var skeptisk overfor denne daddelsnack.
De kan nydes med god samvittighed, hvis altså du kan lade være med at spise dem alle sammen på én gang.
Opskriften er set hos Xenia.

Den kommer her (som jeg lavede den) :

Choko-daddelkugler med lakrids (ca. 16 stk) 
  
50 g tørrede dadler
50 g tørrede abrikoser
25 g ristede mandler 
25 g saltede peanuts  
2 spsk kakaopulver
1 spsk kokosolie 

Lakridspulver til at rulle kuglerne i (ca. 6 spsk)

Kør alle ingredienserne i en foodprocesser eller mini-hakker til det har en passende konsistens. Tilsæt evt ekstra kakao indtil du synes det har en passede choko-smag.

Tril massen til kugler, rul dem i lakridspulver og stil dem på køl.
De smager bedst helt kolde, så vent med at nyde dem til de har været på køl min. 1 time. 


NOTE: Du kan sagtens rulle dem i kokosmel, kakaopulver eller andet i stedet for lakrids.
Husk at være varsom med kokosolien. Hellere for lidt end for meget, da de kan få en rigtig uheldig eftersmag, hvis der er for meget kokosolie i. Tilsidst må jeg advare mod at lave en større portion, da en mini-hakker kan have svært ved at hakke en større masse. Hvis du har en ordentlig foodprocessor, så er der ingen problemer. God fornøjelse!


Følg min blog på Bloglovin her

Følg min blog på Facebook her

torsdag den 8. november 2012

Pressedag hos Nespresso Aarhus


Som jeg fortalte i går, så var jeg på besøg hos Nespresso's nyåbnede butik i Aarhus.
Jeg var inviteret sammen med andre bloggere samt journalister.  Det var mit første officielle event som blogger, så jeg var meget spændt :)
Først bød Nespresso en kop morgenkaffe og lækker morgenmads tapas som var tilberedt af kokken Wassim Hallal. Super lækkert!

Frit valg fra alle hylder....det kan godt være lidt svært at vælge.....
Det blev til en cappucino til mig....den var virkelig god!







Herefter fik vi en rundvisning i butikken, der indeholder forskellige stationer. Blandt andet kaffebaren, Coffee Room,  hvor du kan smage de forskellige varianter. Discovery Room, hvor du kan få mere at vide om de forskellige Nespresso-kaffemaskiner og the Club Room som er reserveret til eksisterende og nye Nespresso club-medlemmer.

Der bliver fortalt om de forskellige udstillinger i butikken...
Produkter som kan købes i butikken specielt designet til Nespresso...
Discovery Room hvor de forskellige Nespresso kaffemaskiner kan opleves og afprøves...

Her sidder jeg i the club room (kunne godt vende mig til de der Arne Jacobsen stole)
Efter rundvisning i butikken rykkede vi til kaffebaren, hvor vi fik en masse information omkring kaffen og alle de forskellige varianter. Vi smagte på lidt forskelligt og der var mulighed for at spørge mere ind til maskiner, pris osv.

Direktøren for Nespresso Danmark, Niels Bille, fortæller om kaffen.....

Meget koncentreret mig....
Vi duftede og talte om indholdet af kaffekapslerne...
Smagsprøver på kaffen.....
 Til sidst var der mulighed for at få snakket med de andre gæster samt personale...



Her er jeg med Kathrine fra bloggen Kathrines køkken....
Min kaffe entusiast veninde Lise, som agerede fotograf for mig....
Vi fik en goodiebag med hjem som indeholdt Nespresso-kapsler(damn, jeg ejer ikke en Nespresso-maskine) og chokolade....mmmm. Fik jeg sagt at jeg elsker chokolade?





En virkelig god formiddag og jeg kan anbefale jer at kigge forbi Nespresso butikken og smage på de forskellige varianter. Jeg fik afkræftet mine fordomme omkring kapsel kaffe, så det var bestemt positivt. Behøver jeg sige at jeg var flyvende resten af dagen??


Følg min blog via Bloglovin

Følg min blog via Facebook

onsdag den 7. november 2012

Sneak peak....

I formiddags var jeg til pressedag hos Nespresso i Aarhus. Rigtig godt event med rundvisning og masser af kaffe. Der kommer først et indlæg i morgen men her er et lille sneak peak.....
Rigtig god dag :) 
Butikken er åben fra i dag.



lørdag den 3. november 2012

Hvilken olie er bedst: Redked vs. BC oil vs. Kerestase



Nu er kun de lette hår olier tilbage i den store hårolietest fra Hairpower.dk. Dem vil jeg anmelde og sammenligne i dette indlæg og derefter vælge favoritten blandt de lette olier.

Som I har kunne læse i mine tidligere anmeldelser af de mere fede olier Moroccanoil, Orofluido Elixir og Osmo berber olie, så er det utrolig svært at sige noget nyt og bemærke en anderledes effekt.
Dette skyldes bl.a. at produkterne indeholder mange af de samme ingredienser. Det er marginaler der afgør hvilken en jeg bedst kan lide.

Om de lette olier
Redken all soft og BC oil fra Schwarzkopf indeholder argon oil ligesom som de fede olier, men konsistensen af dem er lettere og olien trænger hurtigere ind i håret. BC olien er en light udgave og den indeholder ikke arganoil, men marula oil som også er en nærende olie.
Ellers minder de lette olier ingrediensmæssigt meget om hinanden. De lette olier anbefales til det mere fine hår.
Jeg kendte til olien fra Kerastase, da jeg har tidligere har anmeldt den her.

Redken all soft og BC oil fra Schwarzkopf kendte jeg ikke i forvejen. Fælles for dem alle er, at de er multiprodukter. De kan anvendes i både vådt og tørt hår. Som overnight treatment og til at give glans til det færdig stylede hår m.m.

Redken all soft

Jeg er vild med Redkens all soft argan 6 oil. Den har en mild kokos duft som tager mig tilbage til skønne Thailand.
Selv om den er let olie, så har den en fin konsistens, som er nem at styre i håndfladen.
Pumpeflasken gør den nem at dosere. Mit hår suger denne olie til sig og den efterlader ikke mine håndflader fedtet. Den samler håret efter føntørring og min hår virker mere kraftigt.
Den kan køber for 159 kr for 90 ml hos Hairpower.


BC light oil
Jeg må rose BC oil fra Schwarzkopf for dens elegante udseende og den lækre duft. Af alle de håroilier jeg har testet, så er BC Oil den der dufter bedst.
Dog er den lette konsistens lidt svær at styre i hånden og jeg synes ikke at bemærke den store effekt i mit hår, når jeg bruger den inden føntørring. Den reducerer tørretiden, men jeg synes ikke den samler mit hår så godt som nogle af de andre.
Det virker bedre i tørt hår, hvor den giver glas og lethed til håret. Jeg skal dog være varsom med doseringen, da BC oil kan få mit hår til at se fedtet ud. Koster 129 kr for 100 ml hos Hairpower.


Kerastase Elixir Ultime

Elixir ultime fra Kerastase har også smart pumpeflaske men lige som Redken All soft, men den er lidt svært at dosere og for meget af denne olie, får nemt mit hår til at se fedtet.
På plussiden, så reducerer den føntørretiden. Den kan også anvendes i håret inden hårvask og det synes jeg også havde en positiv effekt. Den koster 239 kr for 125 ml hos Hairpower. 

Hvilken olie er bedst til mit hår? 
Valget falder på Redkens all soft 6 argan oil. Alle olierne er af høj kvalitet, så det har været svært at finde en vinder.
Jeg havde troet at BC light olien ville være en vinder, da mit hår som sagt er tyndt og fint, men jeg synes ikke der er nok fedme i de lette olier og det er som om de giver mit hår et fedtet look frem for at samle det.
Olien fra Redken er den der er mest fed i konsistensen af disse olier og det er altså bedst til mit hår. Prismæssigt er den også overkommelig. Dette kombineret med en praktisk emballage, lækker duft og det at mit hår suger denne olie til sig, gør at Redkens all soft 6 argan oil er en vinder i letvægtsklassen.


Hvordan er de anvendt: Olierne har jeg anvendt i håndklædetørt hår inden føntørring og gennemredning. Jeg har også anvendt olierne i tørt hår for at ligge de små fimrehår ned og give lidt glans. Jeg har holdt et par dages pause mellem hver olie for ikke at blande effekten sammen.


Følg min blog via. Bloglovin her

Følg min blog via. Facebook her

torsdag den 1. november 2012

Opskrift: Rocky Road




Fa et meget sundt brød til en meget syndig snack.
Som du måske har opdaget er jeg fan af chokolade. De her chokolade bomber smager så godt, at jeg ikke tør lave dem igen af frygt for, at jeg spiser dem alle sammen selv. (Findes der en AC.....anonymous chocoholics?? I så fald burde jeg overveje medlemskab )
De kan varmt anbefales og er nemme og bikse sammen, hvis der pludselig skulle komme uventet besøg.

Opskriften kommer her:

2 poser Dumle karameller
600 g god mørk chokolade
En håndfuld (eller to) skumfiduser. (Jeg har købt de farvede mini skumfiduser i "Tiger")
3 dl saltede peanuts 

Chokoladen smeltes over vandbad eller i en gryde ved svag varme. Afkøles lidt.
Peanuts, skumfiduser og Dumle vendes i den let afkølede chokolade. Hele massen hældes i en fad som er beklædt med bagepapir og stilles på køl i min. en time.
Når massen er størknet skæres den ud i aflange stykker og så er der godter. Velbekomme!

Om Rocky Road: Det søde og salte er en fantastisk kombination. Selvom jeg påstår, at jeg kan spise dem alle sammen, så er det nogle "tunge" stykker, så 2 max stykker pr mand burde være nok.  De kan være lidt svære at skære ud i små stykker, så skær dem hellere ud i aflange stykker, så de ikke knækker og smuldrer i hænderne.

Følg min blog via Bloglovin her

Følg min blog via Facebook her