onsdag den 31. oktober 2012

Paleo rugbrød / Rugbrød uden mel




Jeg fik opskriften på dette lækre rugbrød af min veninde Jo.
Hun serverede det til en polterabend og jeg var solgt. Som bonus, så er brødet meget sundt og nemt at lave.
Kun naturligt sukker, naturligt fedtstof fra nødderne og intet mel er tilsat.
Jeg har valgt at lave brødet som müslibar og har derfor lavet 2 flade brød. I kan også lave et stort, hvis I vil spise det som rugbrød.

Her kommer opskriften: 

Paleo rugbrød / Rugbrød uden mel (2 flade el. 1 alm rugbrød) 

Du skal bruge ca. 100 gr af hver:  
Sesamfrø, solsikkekerner, græskarkerner, valnødder, hasselnødder, mandler, tørrede abrikoser, sultana rosiner, tørrede figner/svesker.
5 æg 
Lidt salt 

Pisk 5 æg sammen med salt, vend frø/kerneblandingen i. Put det i en smurt rugbrødsform og bag en time ved 150 grader. Lad det stå om køle lidt af og tag det derefter ud af formen. Velbekomme!

Om brødet: Brødet er super lækkert og godt til den søde tand pga tørrede rosiner, figner og abrikoser.
Jeg har spist brødet som en lille snack til kaffen eller når den lille sult melder sig sidst på eftermiddagen. Du kan sagtens spise brødet som det er eller med pålæg på.

Følg min blog på Bloglovin her

Følg min blog på Facebook her


tirsdag den 30. oktober 2012

Den store hårolietest: Anmeldelse af Orofluido Elixir



Om Orofluido Elixir: Jeg kendte ikke til Orofluido elixir før jeg modtog pakken fra Hairpower.
Orofluido elixir er en hårolie som skulle tilføre håret glans og pleje uden at tyngde håret. Olien indeholder også argonolie som er rig på E-vitaminer og som skulle øge håret elasticitet.

Udseende: Jeg elsker udseendet af Orofluido elixir. Det er en 100 ml glasflaske, så man kan se oliens farve. Flot skrift på flasken og pakket i en stor flot æske. Det var den af alle de seks olier som jeg var mest betaget af på grund af dens udseende. Den pynter ligefrem på min kommode :)
Det er også smart at kalde olien for en elixir frem for hårolie. Det leder tankerne hen på noget luksus og eksklusivt.

Duft: Mmm, lækker vaniljeduft som ikke er dominerende men let, diskret og skøn.

Konsistens og dosering: Det er en olie som er nem og dosere. Jeg synes nu stadig det kunne være smart med en pumpeflaske.
Jeg bruger ca. en femkrone størrelse i min håndflade. Orofloido elixir er super nem at påføre og fordele i håret.
Den er virkelig drøj i brug og efter en uges brug ser flasken stadig ud som om den er uåbnet.
Jeg synes dog at den efterladen håndfladen en anelse fedtet efter brug.

Virkning: Orofluido er et hit hos mig. Lige som de andre hårolier, så gør det en betydelig forskel at bruge hårolie. Håret bliver mere samlet og skinnende.  Nu når det er ved at blive koldt, har mit hår en tendens til at blive flyvsk, så det er virkelig godt med en god hårolie.
Orofluido olien tyngder ikke håret, så selvom du har meget fint hår, så kan du sagtens bruge den.
Jeg synes ikke mit hår er blevet stærkere af at bruge den. Jeg synes stadig, at jeg mister en del hår ved gennemredning, men det kan også skyldes det kolde vejr.
Jeg er stor fan af den diskrete vaniljeduft og dens smukke udseende.

Alt i alt:  Et lækkert produkt, som lever op til den den lover. Jeg synes man får meget for pengene og jeg synes det er den bedste hårolie til prisen(af dem jeg har testet). Du kan købe den hos Hairpower for 139 kr for 100 ml.


Hvordan har jeg anvendt olien i testperioden?
Jeg har vasket og føntørret mit hår 6 gange i testperioden.  Jeg tog 20 dages "pause" efter den sidste test af Moroccanoil. Det var for ikke at blande effekten af de to produkter sammen.
I de dage, hvor jeg testede olien anvendte jeg ikke hårkur eller balsam. 
Jeg anvendte hårolien i i håndklædetørt hår, lige inden jeg skulle føntørre det og inden gennemredning.
Jeg anvendte nogle gange olien til at ligge de små fimrehår ned og give lidt glans.


Følg min blog på Bloglovin her

Følg min blog på Facebook her